At leve med smerterne

Selvom det kan være svært at finde overskuddet til det, er det derfor vigtigt, at du sætter dig ind, hvad du selv kan gøre for at skabe det bedst mulige liv for dig selv - trods dine smerter. Der er nemlig meget du selv kan gøre for at påvirke smerterne og ikke mindst oplevelsen af dem, og det er vigtigt, at du selv tager ansvaret og overtager styringen i forhold til smerterne.

Lægen kan hjælpe dig med medicinsk behandling, mens ergoterapeuten og fysioterapeuten hjælper med aflastning, hjælpemidler og træning. Derudover kan du selv bidrage til et godt liv med positivt livssyn, en positiv selvopfattelse og gode menneskelige relationer samt en dagligdag med masser af indhold.

Lev sundt

Det er vigtigt, at du lever sundt, dyrker motion og spiser en varieret kost – dermed undgår du, at knoglerne mister yderligere styrke.

Undgå tobakrygning.

Er du i medicinsk behandling er det desuden vigtigt at du spiser kosttilskud med calcium og D-vitamin, da det også er med til at øge knoglernes styrke.

Undgå længerevarende sengeleje - bevæg dig

Når du har fået et rygsammenfald, er det vigtigt, at du ikke opholder dig længere i sengen end nødvendigt. Hvis du er sengeliggende i længere tid vil dine muskler nemlig svækkes og dine knogler begynde at afkalkes. Du skal derfor fortsat være fysisk aktiv, om end på en måde, som ikke forværrer dine smerter.

Har du rygsmerter eller oplever du træthed i ryggen, kan det hjælpe at du skiftevis hviler dig og bevæger dig omkring. Forværres dine smerter i forbindelse med at du bevæger dig, kan du lægge dig og hvile dig på en seng eller sofa en times tid, for derefter at prøve at komme op igen. Det kan være godt at ligge på siden, evt. med en pude mellem benene. Ligger du på ryggen, skal sengen være så flad som muligt.

Læs mere her, om gode motionsformer.

En god balance

Det lykkes ikke for alle at blive helt smertefri. Men ved at indrette hverdagen med passende vekslen mellem aktivitet og hvile samt smertestillende medicin, kan man finde en balance, som gør det muligt at være både aktiv og selskabelig under hensyntagen til, at kroppen også kræver hvile for at komme sig. Det er helt op til dig at finde ud af, hvordan du bedst holder denne balance i din hverdag.

Nogle vil opleve en gevinst i at hvile sig inden en aktivitet, mens andre vil have brug for et hvil efter fx en indkøbstur. Nogle vil være nødt til at indtage smertestillende medicin på faste tidspunkter, mens andre vil kunne klare sig med at tage smertestillende medicin ved behov.

Vær opmærksom på, at det er muligt at tage smertestillende medicin forud for en aktivitet, som du af erfaring ved, vil give smerter efterfølgende. På den måde vil du måske kunne gennemføre aktiviteten helt uden smerter og efterfølgende ikke have brug for så lang tids hvilen.

Afled smerterne

Hvis dit sind er plaget af negative tanker pga. din sygdom og dine smerter, vil det forstærke dine smerter. Smerter gør dig træt, og træthed øger ligeledes smerteoplevelsen yderligere. Derfor kan du nemt havne i en ond cirkel, hvor smerter, nedtrykthed og træthed forstærker hinanden.

Det kan betyde, at du hellere vil holde dig i ro, og du isolerer dig og undgår at være sammen med andre mennesker.

Det ikke unormalt, hvis du isolerer dig pga. smerter og nedtrykthed. Men hvis du kaster håndklædet i ringen og lukker dig inde med smerterne, får de frit spil til at styre din dagligdag. Jo mere du tænker på smerterne, des større smerte vil du føle.

Hvis du allerede er i den onde cirkel, er det derfor vigtigt, at du ser det i øjnene og langsomt begynder at trække dig selv ud af isolationen og opgivelsen. Prøv at aflede smerterne og de negative tanker ved fx at:

• Fastholde en normal hverdag med rutiner.
• Udfylde din tid med varierende aktiviteter.
• Planlægge nogle ting, der gør dig glad eller giver nyt input.
• Bevare god kontakt med mennesker, du holder af.
• Lytte til musik.
• Male billeder.
• Skrive dagbog, historier eller breve.

Fortæl om smerterne

Det er ikke altid, at andre mennesker kan se, at du har smerter. Nogle kan have svært ved at forstå, hvordan sygdommen påvirker dig. Det vigtigste er at tale og lytte. Beskriv hvordan sygdommen påvirker dig og fortæl om dine følelser, både bekymringer og glæder.

Aflastning af smerterne

Vær bevidst om, hvordan du bruger kroppen i det daglige, så du undgår unødvendig belastning af udsatte knogler. Tal med en fysioterapeut og en ergoterapeut om skåne- og aflastningsprincipper.

Du kan desuden læse om gode bevægelser, hvis du har knogleskørhed.

Afspænding

Hvis du har muskelspændinger, kan det hjælpe, at lave regelmæssige afspændingsøvelser. Der findes forskellige former for afspænding, og du må prøve dig frem, indtil du finder den metode, der passer dig bedst.

En fysioterapeut eller en afspændingspædagog  kan vejlede dig og lave et særligt tilpasset afspændingsprogram.

Eksempler på afspændingsmetoder

• Du er selv fysisk aktiv, fx via bevægelse eller bevidst muskelspænding efterfulgt af afspænding.
• Du er ikke selv aktiv, fx massage og berøring.
• Bevidsthedsudvikling, fx visualisering, fantasirejser og opmærksomheds- og koncentrationstræning.
• Meditation og yoga.