Akutte smerter og kroniske smerter

Akutte smerter

Akutte smerter, ved fx hoftebrud eller rygsammenfald, vil ofte kræve behandling i en kortere periode med stærkt smertestillende medicin, fx med morfin eller morfinlignende præparater.

Som regel er det nemt at lindre akutte smerter, og smerten vil ofte gå over efter nogle dage eller uger. Ved akutte smerter vil lægen ofte kombinere den stærkere medicin med svagere medicin, som paracetamol eller såkaldt 'gigtmedicin' (NSAID-præparater). Nogle patienter med knogleskørhed vil have behov for at fortsætte med de svage smertestillende medicin, når de akutte smerter er overstået.

Lægen vil altid tage stilling til karakteren af den enkelte patients smerter og behov, men han vil typisk vælge en eller flere af nedenstående behandlinger:

• Svage smertestillende midler 

• NSAID-præparater 

• Stærke smertestillende midler

Læs mere om forskellige former for smertemedicin.

Hvad kan jeg forvente af behandlingen?

• Ved mindre brud på hånd, underarm og hofte forsvinder smerterne som regel efter kort tid. 

• Ved rygsammenfald kan du som regel opnå smertefrihed i hvile, og acceptable smerter, når du bevæger dig. I perioden efter et rygsammenfald er det en god ide at hvile sig ofte og i en flad seng, indtil smerterne er mindre.

Hvad er formålet med smertebehandlingen?

• At lindre smerten og forhindre, at den bliver kronisk. Ved rygsammenfald er det sjældent muligt at blive helt smertefri inden for de første dage til uger efter et sammenfald.

Kroniske smerter

Patienter med osteoporose, der har oplevet rygsammenfald eller hoftebrud, kan få smerter, der ikke forsvinder efter den akutte fase.

Har du kroniske smerter, vil lægen vælge den smertestillende behandling, som passer bedst til dig. I sit valg vil han/hun tage smerternes styrke, art, hyppighed og hvilken medicin du bedst kan tåle, i betragtning. Lægen vil typisk vælge én eller flere af nedenstående behandlinger og ofte starte med den mindste smertestillende dosis:

• Svage smertestillende midler 

• NSAID-præparater 

• Stærke smertestillende midler

Læs mere om forskellige former for smertemedicin.

Ved kroniske smerter som følge af fx hoftebrud eller rygsammenfald, bør du kunne opnå smertefrihed i hvile (når du ikke bevæger dig) og acceptable 'funktionssmerter' (når du bevæger dig).

Hvilke præparater virker bedst?

Det er forskelligt fra patient til patient, hvilke smertestillende præparater der har den bedste virkning. Det kommer an på hvilken type smerter du har, din oplevelse af bivirkninger og hvor godt medicinen lindrer dine smerter.

Hvorfor starter man med mindste dosis?

Smertebehandling kan opfattes som en stige eller en trappe - man starter på det laveste trin og går flere trin op, hvis det bliver nødvendigt.

Lægen begynder derfor med at ordinere en lav dosis medicin og trapper derefter behandlingen op efter behov. Denne fremgangsmåde skyldes bl.a., at man med meget stærke smertestillende lægemidler risikerer at bedøve enhver form for smerte, hvilket forhindrer kroppen i at udtrykke, at der er noget "galt".

På den måde kan man komme til fx at overanstrenge sig og dermed komme til at forværre fx et rygsammenfald. Desuden er der større risiko for bivirkninger, jo stærkere midler eller højere dosis man vælger.

Smertekurve- og måling

Hvis du har mange kroniske smerter, kan din læge eller en sygeplejerske anbefale dig at føre en smertekurve. En smertekurve er et redskab, som vurderer din smerte over ét døgn.

• Du får udleveret et stykke papir med et koordinatsystem, hvor den ene akse registrerer døgnets timer og den anden registrerer graden af smerte. Du skal udfylde kurven ca. 1 gang i timen (i dine vågne timer).

• Du skal indføre, hvornår du har smerter og intensiteten af dine smerter. Smerteintensiteten angives fra 0-10, hvor 0 er absolut smertefrihed og 10 er den værst tænkelige smerte.

Sygeplejersken og lægen vil gennemgå kurven med dig, og sammen kan I se, på hvilke tidspunkter af døgnet du oplever smerter, og hvilke aktiviteter i din dagligdag, der udløser smerte. På den måde kan lægen og sygeplejersken - i samråd med dig - fastlægge, hvilken slags medicin du skal have, og hvornår på døgnet du skal tage den.