Ergoterapi

Patient viden: Formålet med ergoterapi er at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst muligt klarer almindelige aktiviteter i dagligdagen, og hvordan du bevæger dig sikkert omkring.

Ergoterapeuten kan f.eks. lære dig at bruge hjælpemidler, der kan lette mange gøremål i din dagligdag.  Det kaldes ADL (Almindelig Daglig Livsførelse).

Du lærer altså at bevare eller forbedre din evne til at klare dig selv, f.eks. når du skal tage tøj på, i bad og på toilettet, eller når du skal lave mad og spise. Samtidig lærer du, hvordan du kan nedsætte risikoen for (nye) brud.

Ergoterapeuten kan bl.a. hjælpe dig med:

  • Hensigtsmæssige dagligdags bevægelser
  • Husligt arbejde og vægtoverføring
  • Rygskåneprincipper
  • Lændestabilisering ved rygsammenfald
  • Hvilestillinger
  • Arbejdsstillinger
  • Behov for og brug af hjælpemidler

Ergoterapeuten kan derudover vurdere, hvordan du bedst muligt kan klare forskellige arbejdssituationer, og hvordan din arbejdsplads med fordel kan blive indrettet.

Hvor kan jeg få ergoterapi?

Du kan få ergoterapi i forbindelse med behandling på et sygehus og gennem kommunen.

Læs om gode bevægemønstre

Ergoterapi og osteoporose

Læses lige nu

amgen
gsk
novartis
Sponsorer på Osteoporosedoktor.dk støtter uafhængig viden

Mest læste