Oversigt: Medicin ved svage og stærke smerter
Patient viden: Der findes forskellige typer af medicinsk behandling af kroniske smerter i forbindelse med knogleskørhed.
Det er lægen, der ordinerer den medicinske behandling, i samråd med dig og evt. sygeplejersken på hospitalet.
Når lægen vil give dig medicinsk behandling af dine smerter, vælges typisk mellem nedenstående behandlinger:
1. valg: svage smertestillende midler
|
Hvordan skal det tages? |
Hvad er bivirkninger? |
|
|---|---|---|
|
Paracetamol – svage smertestillende lægemidler (også kaldet analgetika). Fås i håndkøb, men er billigst med recept. |
Med et glas vand, 1-3 gange i døgnet. Din læge vil vejlede dig yderligere i hvordan du skal tage præparaterne. |
Giver sjældent bivirkninger |
2. valg: NSAID-præparater
|
Medicintype |
Hvordan skal det tages? |
Bivirkninger |
|---|---|---|
|
NSAID-præparater (f.eks. ibuprofen eller Diclon, enten alene eller suppleret med tramadol. |
1-3 gange i døgnet. Tag ikke NSAID, hvis du er gravid eller ammer. Læs mere om NSAID på Medicin.dk |
Skal anvendes med forsigtighed på grund af risiko for udvikling af mavesår, evt. ledsaget af blødning. Du kan evt. få et middel mod mavesår samtidig med NSAID, så risikoen nedsættes. Risikoen for mavesår stiger med alderen, med dosis og hvis du samtidig behandles med binyrebarkhormoner (prednisolon). Allergiske reaktioner, hudreaktioner, lever- og nyrepåvirkning. |
3. valg: Tramadol og lignende
|
Medicintype |
Hvordan skal det tages? |
Bivirkninger |
|---|---|---|
|
Tramadol (dolol, mandolgin, tradolan, tramadol) og evt. kodein (svagtvirkende opioider) |
Din læge vil vejlede dig yderligere i hvordan du skal tage præparaterne. |
Hyppigste bivirkninger er kvalme, opkast, forstoppelse, træthed og sløvhed (så pas på med bilkørslen) svimmelhed, svedtendens og mundtørhed. Vær også varsom med alkohol, sovepiller og beroligende piller, samtidig med at du tager medicinen. |
Morfin og morfinlignende præparater
Anvendes kun ved svære smerter
|
Medicintype |
Hvor ofte skal det tages? |
Hvordan skal det tages? |
Hvad er bivirkninger? |
|---|---|---|---|
|
Morfin og morfinlignende præparater (stærktvirkende opioider) |
Bruges alt efter smertens styrke, som regel starter man med små doser og trappes op. |
Din læge vil vejlede dig yderligere i hvordan du skal tage præparaterne. |
Sløvhed, svimmelhed, kvalme, opkast, en tilstand af forvirring, forstoppelse, besværet vandladning, mundtørhed, mareridt, vejrtrækningsproblemer. Kan skabe afhængighed. |
Hvad kan jeg forvente af behandlingen?
Nogle kan blive smertefri, andre ikke. Nogle smertestillende lægemidler virker mere effektivt på nogle patienter end andre.
- Ved mindre brud på hånd, underarm og hofte forsvinder smerterne ofte efter kort tid.
- Ved brud på ryggen/rygsammenfald kan man sjældent blive helt smertefri



