Oversigt: Medicinsk behandling

Patient viden: Osteoporose behandles med medicin og med kalk og D-vitamin tilskud. Der findes overordnet 5 typer af osteoporosemedicin, som enten styrker dannelsen af knoglevævet eller hæmmer knoglenedbrydningen.

Hvis man ønsker at øge knoglemassen og styrke knoglerne, er medicinsk behandling ofte nødvendig. Flere undersøgelser har vist, at medicinsk behandling kan medvirke til at udsætte, eller helt forhindre, knoglebrud. Medicinen virker ved at øge knoglevævets styrke og evne til at modstå brud, enten ved at hæmme knoglenedbrydningen, eller ved at styrke dannelsen af nye knogler.

Foruden medicinsk behandling, består behandlingen af osteoporose af tilskud af calcium og D-vitamin. Endvidere vil lægen anbefale dig at føre en knoglesund livsstil.

Læs om behandling med

  • Osteoporosemedicin - se oversigten nedenfor
  • Tilskud med D-vitamin og calcium

Har du fået smerter i forbindelse med et knoglebrud, kan du også få behandling i forbindelse med akutte eller kroniske smerter:

Hvis du får bivirkninger af behandlingen skal du kontakte den læge, som startede behandlingen. Efter længere tids behandling (som regel ca. 2 år) foretages en ny knogleskanning for at konstatere, om behandlingen har haft den ønskede effekt.

Læs om kontrol og opfølgning på din behandling

Oversigt over medicinsk behandling

Knogleskørhed kan behandles medicinsk ved at hæmme knoglenedbrydningen eller ved at styrke dannelsen af nyt knoglevæv. Medicin, som hæmmer knoglenedbrydningen, standser sygdommens udvikling og anvendes hos patienter med alle grader af knogleskørhed. Medicin, som øger dannelsen af nyt knoglevæv, anvendes kun hos patienter med svær knogleskørhed.

Endelig har nogle typer medicin to virkninger: en hæmmende effekt på knoglenedbrydningen og en stimulerende effekt på knogleopbygningen. Din læge vil sammen med dig diskutere, hvilken behandling, som er mest hensigtsmæssig i dit tilfælde.

Der findes 5 overordnede typer af osteoporosemedicin, som kan deles i grupper:

Medicin

Gruppe

  • Bisfosfonater
  • RANK-ligand antistof
  • SERM
  • Hormonbehandling

Antiresorptiv behandling (hæmmer knoglenedbrydningen)

  • PTH behandling (Parathyreoidea Hormon) og Teriparatid
Anabol behandling (medvirker til at opbygge nyt knoglevæv).

 

  • Strontium ranelat
Både antiresporptiv og anabol effekt

 

Kalk og D-vitamin

Tilskud med calcium (kalk) og D-vitamin er basisbehandling af knogleskørhed. De kan købes som separate tabletter eller samlet i en tablet (kombinationspræparat).

Behandlingen skal passe til din dagligdag

Ikke alle former for behandling er lige velegnede til alle personer. Derfor vil din læge, i samråd med dig, forsøge at finde den medicin, der passer bedst til dig og din hverdag. Det er vigtigt, at den medicin, du får ordineret, harmonerer med rytmen i din dagligdag. Fx skal noget medicin tages på bestemte tidspunkter af døgnet, mens andet kan tages når som helst på døgnet. Ligeledes skal man tage nogle præparater hver uge, mens man kan nøjes med at tage andre præparater én gang i kvartalet.

Det er meget vigtigt, at du finder det nemt og overskueligt at tage din medicin. For hvis medicinen ikke tages korrekt, risikerer du, at behandlingen ikke virker, som den skal. Tal med lægen om hvordan din medicin skal tages. I valget af medicin vil din læge også tage højde for, om du eventuelt har andre sygdomme.

Læs mere om, hvorfor din medicin er vigtig.   

Husk en knoglesund livsstil.

Foruden medicinsk behandling kan du forebygge yderligere nedbrydning af knoglerne ved at omlægge dine daglige vaner, så du har en mere ”knoglesund” livsstil. Læs om knoglesund livsstil her.

Medicinsk behandling af osteoporose

Læses lige nu

amgen
gsk
novartis
Sponsorer på Osteoporosedoktor.dk støtter uafhængig viden

Mest læste