2 års kontrol

Sundhedsfaglig viden: Patienter, som har modtaget antiresorptiv behandling i 2 år, bør tilbydes kontrol med fokus på behandlingseffekten, behandlingssvigt og evt. overvejelser om præparatskift. 

Ved 2-års kontrollen bør du særligt følge op på effekten af behandlingen.

Ved antiresorptiv behandling (Bisfosfonat, Denosumab, SERM eller Strontium ranelat)

  • Ved behandling med antiresorptive midler vil der ofte ses en stigning i mineralindholdet i ryggen efter 2 års behandling. Herefter er det tilfredsstillende, hvis mineralindholdet i ryggen kan fastholdes på dette niveau. 
  • Hvis mineralindholdet falder markant, må der overvejes behandlingsskift. 

Ved anabol behandling (Teriparatid eller PTH)

  • De fleste patienter, som behandles med anabole midler, har en større stigning i mineralindhold i ryggen inden for det første år (ofte 5-10%). Mineralindholdet i hoften stiger kun lidt under behandlingen. 
  • Der er også nogle patienter, som slet ikke stiger i mineralindhold i ryggen. Det er uklart om disse patienter, trods dette, har effekt af behandlingen, og derfor tilråder man, at behandlingen fortsættes i de samlede 18 måneder. 

Om behandlingseffekt

Ved behandling tilstræbes det, at risikoen for fraktur nedsættes, hvilket jo ikke direkte lader sig vurdere i det enkelte tilfælde. Derfor benytter man ændring i knoglemineralindhold som et surrogat-mål for behandlingseffekten. Imidlertid kan måleusikkerhed ved skanning i nogle tilfælde vanskeliggøre dette.

Det er ofte af stor betydning for fastholdelse af behandlingen, at man kan demonstrere behandlingseffekten for patienten. Ved manglende effekt er det vigtigt at spørge ind til patientens kompliance og kendskab til den korrekte indtagelse af præparatet.

Behandlingssvigt

Ved behandlingssvigt (signifikant faldende BMD trods behandling) bør du overveje:

  • Forventelig behandlingseffekt?
    Overvej om faldet i BMD i virkeligheden kan være udtryk for forventelig behandlingseffekt. Fx kan knogletabet i de første år efter menopausen være 5-7% pr. år. Her vil et lille fald (fx 2% om året) være acceptabelt under behandling med bisfosfonat eller raloxifen. I så fald kan behandlingen fortsættes og patienten henvises til en ny DXA-skanning efter 2 år. 
  • Kompliance?
    Overvej om patienten har taget medicinen korrekt. Du kan fx bede patienten forklare detaljeret, hvorledes han/hun tager medicinen. Ikke helt sjældent tager patienter fx bisfosfonat sammen med youghurt for at undgå maveproblemer. Imidlertid ophæves absorptionen fuldstændigt ved dette. 
  • Nye sygdomme?
    Overvej om der er (nytilkomne) komplicerende sygdomme som fx større vægttab, osteomalaci, thyreotoxicose, hyperparathyreoidisme, immobilisation eller hemiparese. 

Hvis årsagen til behandlingssvigtet ikke klarlægges, bør du overveje at henvise din patient til en hospitalsafdeling.

Præparatskift

Hvis der ikke kan påvises nogen sandsynlig årsag til utilstrækkelig behandlingseffekt, må man overveje at skifte eller supplere behandlingen. Dette er særligt aktuelt, hvis der er opstået nye brud og ved faldende BMD på trods af behandling i en relevant periode (1-2 år).

Raloxifenbehandling

Er patienten i raloxifenbehandling, kan man overveje skift til Bisfosfonat eller denosumab.

Peroral bisfosfonatbehandling

Er patienten i peroral bisfosfonatbehandling kan man overveje skift til intravenøs bisfosfonat behandling eller denosumab.

Nye rygsammenfald

Ved nye sammenfald i ryggen kan man overveje skift til PTH.

Læses lige nu

amgen
gsk
novartis
Sponsorer på Osteoporosedoktor.dk støtter uafhængig viden

Mest læste