Knoglesund livsstil

Patient viden: Forebyggelse af knogleskørhed handler om at føre en "knoglesund livsstil". Både unge og gamle, raske og osteoporosepatienter har gavn af at leve knoglesundt.

En knoglesund livsstil har to formål:

  • at styrke knoglerne.
  • at undgå de fald og belastninger, der kan føre til knoglebrud.

En knoglesund livsstil er bl.a.:

Hvis du har osteoporose kan du også:

Har du osteoporose, og har du allerede mistet store mængder kalk fra dine knogler eller haft et knoglebrud, er det ikke nok at leve en knoglesund livsstil. Du bør supplere med medicinsk behandling.

Knoglesund livsstil er godt for alle!

Både unge og gamle, patienter med osteoporose og personer, der ikke har osteoporose, kan have gavn af at føre en knoglesund livsstil.

Som barn og ung kan gode kostvaner og fysisk aktivitet være med til at sikre et sundt skelet. Senere i livet, kan personer, der er i særlig risiko for at udvikle knogleskørhed, også have gavn af at leve knoglesundt.

Undgå visse nydelsesmidler

Når du har knogleskørhed, er det en god idé at holde igen med visse nydelsesmidler, da de kan skade dine knogler yderligere.

Rygning

Tobaksrygning og knogleskørhed er en dårlig kombination. Tobak indeholder en række stoffer, der skader kroppens knogleopbyggende celler (osteoblaster). Undersøgelser peger på, at rygning giver en øget risiko for hoftebrud. Desuden kommer kvinder, der ryger, tidligere i overgangsalderen, fordi deres østrogenproduktion falder, og risikoen for osteoporose øges. Læs om rygestop.

Alkohol

Alkohol påvirker kroppens knogleopbyggende celler (osteoblaster) i negativ retning. Du bør derfor ikke drikke mere, end hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler. For kvinder er det højst 14 genstande om ugen, mens det er 21 genstande om ugen for mænd.

Et for stort alkoholindtag (der indeholder mange kalorier) dækker ofte kroppens behov for energi. Det kan betyde, at man ikke spiser særligt meget mad og dermed ikke får dækket behovet for vigtige næringsstoffer. Kroppen får bl.a. ikke tilført nok calcium (kalk) og D-vitamin, og knoglerne afkalkes.

Indtagelse af alkohol øger også risikoen for fald og dermed knoglebrud.

Kaffe, te og cola

Store mængder kaffe eller te, dvs. mere end 1 liter pr. dag, øger udskillelsen af kalk fra dine knogler. Cola indeholder phosforsyre, som ligeledes afkalker knoglerne. Dette er set i enkelte studier, hvor kvinder, som drak mere end fire cola'er pr. uge mistede knoglemasse. Det gjaldt dog ikke for mændene.

Læs mere om risikofaktorer for knogleskørhed.

Det kan forebygge knogleskørhed senere i livet

Hvis du som ung dyrker såkaldt vægtbelastende fysisk aktivitet, fx løb, boldspil eller gymnastik.

Læses lige nu

amgen
gsk
novartis
Sponsorer på Osteoporosedoktor.dk støtter uafhængig viden

Mest læste