Sponsorer på Osteoporosedoktor.dk støtter uafhængig viden
Havregryn med kerner og grahamsbrød
Morgenmaden kan omfatte
- Havregryn eller müsli, kogt til grød eller rå.
- Mælk eller et syrnet mælkeprodukt (vælg frit mellem mælk og surmælksprodukter med højst 1,5 g fedt pr. 100 g, idet kalkindholdet stort stort set vil være det samme).
- Rosiner, figner og abrikoser.
- Nødder og frø (husk dog, at de indeholder en del fedt).
- Rugbrød og groft brød med skrabet eller intet fedtstof.
- Mager ost og pålæg eller marmelade.
- Frugt (bl.a. citrusfrugter er rige på kalk).
- Frisk frugt kan erstattes af juice, men kalkindholdet er kun ca. det halve pr. 100 g.
En portion havregryn med kerner og grahamsbrød
- 1 dl havregryn (ca. 40 g) kogt til grød med 2½ dl vand
- 1½ dl mælk, max. 1,5 g fedt pr. 100 g
- 1-2 tørrede figner (ca. 25 g)
- 1 spsk solsikkekerner eller andre nødder (ca. 10 g)
- 1 skive grahamsbrød (ca. 30 g)
- 1½ spsk frisk ost, max. 5+ (ca. 25 g)
- 1 appelsin (ca. 100 g)
- 1 kop kaffe
Idéerne til morgenmad er venligst leveret af Osteoporoseforeningen, fra opskriftssamlingen "Lette retter til stærke knogler", udarbejdet af klinisk diætist Kirsten Bønløkke. Opskriftssamlingen kan købes ved henvendelse til Osteoporoseforeningen.



