Broccolisuppe med mandler (og hybenboller)
Ingredienser
-
50 mandler (ca. 50 g)
-
2 skrællede kartofler i skiver (ca. 120 g)
-
300 g broccoli i buketter
-
2½ dl kogevand
-
½ terning grønsagsbouillon
-
1 håndfuld persille uden stilk (ca. 15 g)
-
5 dl skummetmælk
-
½ tsk salt
Tilbehør: Hybenboller eller groft brød.
Broccolisuppe
Flæk ca. 12 mandler som skal bruges til pynt. Hak resten af mandlerne groft. Rist alle mandlerne på en pande ved middelvarme under omrøring, til de er lysebrune. Tag de flækkede mandler til side. Kog kartoffelskiverne i ca. 7½ dl vand uden salt i ca. 7 minutter. Tilsæt broccolibuketterne og kog uden låg kartofler og broccoli i ca. 7 minutter eller til kartoffelskiverne er møre. Hæld 2½ dl kogevand i et målebæger og hæld resten af vandet fra. Opløs bouillonterningen i kogevandet. Blend de grofthakkede mandler, kartofler, broccoli og persille sammen med grønsagsbouillonen og evt. lidt af mælken til en ensartet puré. Hæld puréen i en gryde sammen med resten af mælken og kog suppen i ca. 2 minutter under omrøring. Smag til med salt.
Ved serveringen
Pynt suppen med de ristede mandelsplitter og server med hybenboller eller groft brød.
Opskriften er venligst leveret af Osteoporoseforeningen, fra opskriftssamlingen "Lette retter til stærke knogler", udarbejdet af klinisk diætist Kirsten Bønløkke. Opskriftssamlingen kan købes ved henvendelse til Osteoporoseforeningen.



