Mænd og knogleskørhed

Patient viden: Knogleskørhed hos mænd får ikke meget opmærksomhed, men hver 8. mand rammes af sygdommen. Ved hvilken T-score man definerer knogleskørhed hos mænd diskuteres stadig. Risikofaktorerne, diagnosen og behandlingsforløbet er stort set det samme som for kvinder.

Selvom knogleskørhed er en sygdom, der hyppigst optræder hos kvinder, er det i stigende grad blevet en sygdom, der også ses hos mænd. Næsten 20% af alle mænd vil i løbet af livet opleve et knoglebrud som følge af osteoporose. Ca. 5% vil få et hoftebrud.

Desværre stilles diagnosen ofte for sent, da der generelt har været mindre opmærksomhed omkring knogleskørhed hos mænd.

Definition af osteoporose hos mænd

Der er stadig lidt uenighed om, hvornår man definerer osteoporose hos mænd. Hos kvinder defineres osteoporose som T-score mindre end -2,5, men flere forskere har foreslået, at osteoporose hos mænd defineres som T-score mindre end -3,5, men indtil videre ligger grænsen for osteoporose også på -2,5 hos mænd.

Arv, alkohol og medicin

I mange tilfælde skyldes osteoporose hos mænd de samme risikofaktorer som hos kvinder. Men mens knogleskørhed hos kvinder især er forbundet med den nedsatte østrogenproduktion efter overgangsalderen, er der visse risikofaktorer, der gør sig særligt gældende hos mænd:

  • Mænd, der producerer meget nedsatte mængder af det mandlige kønshormon (testosteron), er i større risiko for at udvikle osteoporose. Nedsat testosteronproduktion kan skyldes skader på testiklerne, alkoholforbrug eller visse hormonsygdomme.
  • Knogleskørhed er i større grad relateret til rygning og alkohol hos mænd end hos kvinder.
  • Behandling med binyrebarkhormoner (prednisolon) over længere tid.
  • Mænd med prostatakræft, som behandles med antihormoner, er i særlig risiko for at udvikle osteoporose.
  • Sygdomme, som fx leddegigt og forhøjet stofskifte.
  • Arvelige forhold.
  • Lav kropsvægt (BMI<19)

Der forskes i, om de små mængder af østrogenhormoner, som raske mænd producerer, kan have betydning for at beskytte mod udviklingen af knogleskørhed hos mænd.

Diagnose og behandling

Diagnosen knogleskørhed stilles, for mænd som for kvinder, efter en lavenergiknoglebrud i ryg eller hofte.

Behandling

Alle tilfælde af knogleskørhed og knoglebrud hos mænd kan behandles. Knogleskørhed hos mænd kan behandles med:

Forebyggelse og livsstil

Mænd med knogleskørhed bør, ligesom kvinder med sygdommen, forsøge at leve en mere 'knoglesund' livsstil, med fokus på kost, motion og rygestop.

Mænd og knogleskørhed

Alkohol kan påvirke testosteronproduktionen

Læses lige nu

amgen
gsk
novartis
Sponsorer på Osteoporosedoktor.dk støtter uafhængig viden

Mest læste