Hvad er osteoporose?

Definition

Osteoporose defineres som "en tilstand karakteriseret ved nedsat knoglemasse og mikrostrukturelle forandringer af knoglevævet, der medfører reduceret knoglestyrke og øget risiko for knoglebrud". Oprindeligt blev osteoporose defineret ud fra knoglebrud, og det er da også bruddene i columna samt det hoftenære brud, der primært karakteriserer sygdommen.

I praksis drejer det sig om patienter med:

• Lavenergibrud i hofte eller ryg, eller
• T-score

Diagnosticering

Med opfindelsen af knogleskannere er det blevet muligt at identificere personer med særlig lav knoglemasse, og som derfor er i høj risiko for knoglebrud. Nye, effektive medikamenter gør det muligt at forebygge og behandle osteoporose allerede før det første knoglebrud.

I dag bruges diagnosen osteoporose både om patienter med lav knoglemasse og patienter med osteoporotiske knoglebrud. Prognosen er imidlertid meget forskellig for disse to grupper. Allerede efter det første brud falder livskvaliteten og dødeligheden stiger.

Forekomst

Osteoporose er langt den hyppigste knoglemetaboliske sygdom, og på grund af ændret livsstil og alderssammensætning i befolkningen er antallet af både mænd og kvinder med sygdommen stigende. Det er ikke kun kvinder, der får sygdommen, og i visse samfund er det primært mænd, der udvikler osteoporose.

Risikofaktorer

De vigtigste risikofaktorer for fraktur er knoglemineralindhold (BMD=bone mineral density), alder og tidligere brud. De forskellige osteoporotiske brud optræder i karakteristisk rækkefølge, hvor underarmsbruddet, som indtræder først, ofte regnes for et "advarselsbrud", fordi det er forbundet med øget risiko for ryg- og hoftebrud. Konsekvenserne af et osteoporotisk brud er gennem de seneste år blevet bedre belyst og er vist, at ikke kun morbiditeten, men også mortaliteten stiger.

Prævalens forskellig fra verdensdel til verdensdel

Prævalensen af osteoporose er forskellig i forskellige dele af verden. Netop Skandinavien har en af verdens højeste forekomster, og i Danmark vil omkring 40 % af alle kvinder og 15 % af alle mænd få osteoporose i et livsforløb. Det er primært kaukasere, der rammes, mens afrikanere og asiater har en lavere prævalens. Lige siden 1930’erne har man registreret antal hoftebrud, som har været støt stigende. Årsagerne er mange, men ændret livsstil med mindre fysisk belastning, mere stillesiddende arbejde, indtagelse af mindre kalk og D-vitamin, samt øget forbrug af alkohol og tobak regnes for medvirkende til den stigende prævalens. Befolkningens stigende levealder spiller også en rolle . I de ikke-industrialiserede lande, hvor levetiden nu stiger kraftigt, kan derfor forudses en epidemi med osteoporose.

Osteoporose – en kvindesygdom?

Traditionelt regner man osteoporose for en kvindesygdom, og det er også rigtigt, at flere kvinder end mænd bliver ramt af sygdommen. Grunden er, at kvinder opnår en mindre knoglemasse end mænd, at kvinder har et betydeligt tab af knoglemasse i forbindelse med menopausen, og endelig at kvinder lever længere. Sammenligner man aldersmatchede grupper er ratio mellem kvinder og mænd 2:1. I mere primitive samfund som maori og bantu-samfund er ratioen omvendt, således at flere mænd end kvinder får osteoporose.

Årsager

Osteoporose er en multifaktoriel sygdom. Den er delvist genetisk betinget, men knoglemassen påvirkes også af en lang række andre faktorer, herunder livsstilfaktorer, sygdomme og medikamenter. Netop fordi livsstilsfaktorerne spiller en betydelig rolle, samtidig med at levealderen forøges, stiger antallet af osteoporose-ramte.

Behandling af osteoporose

Mulighederne for behandling af osteoporose er ændret dramatisk, fra kun at bestå af calcium, vitamin D og østrogen til kvinder efter menopausen, til at der idag findes mange forskellige muligheder for behandling - også til mænd. Med de nye anabole regimer er det blevet muligt at opbygge nyt knoglevæv. Al behandling foregår i dag i samspil med patienten og netop viden om, hvilken betydning livsstilsfaktorerne har, gør det muligt for patienterne selv at medvirke til forebyggelse og behandling. Flere steder i landet findes nu osteoporoseskoler, hvor patienterne systematisk lærer at håndtere deres sygdom.

Patofysiologi

Den biologiske baggrund for osteoporose er ændringer i den trabekulære knoglestruktur, som udtynding og tab af primært horizontale fibre samt en udtynding af den omgivende kompakte skal. Det ændrer de biomekaniske egenskaber dramatisk, sådan at knoglevævet bliver svagere, og der let opstår fraktur. På det cellulære plan er der ubalance mellem de opbyggende osteoblaster og de nedbrydende osteoclaster, hvorved der konstant tabes knoglevæv.