Om knoglebrud

Sammenhæng mellem BMD og knoglebrud?

Man betragter knoglemineraldensiteten (BMD) som et integreret mål for mange risikofaktorer, nemlig alle dem, der påvirker knogle-densiteten.

Der er høj korrelation mellem BMD og risiko for knoglebrud. Man kan regne med, at risikoen for knoglebrud fordobles, for hver standard deviation BMD - eller den tilsvarende T-score - falder. Ved en given BMD stiger risiko for knoglebrud også med stigende alder. F.eks. vil en T-score på –2 hos henholdsvis en 50 årig kvinde og en 80 årig kvinde indebære en 3 gange øget risiko for knoglebrud.

Har man haft et sammenfald i columna stiger risiko for det næste sammenfald ca. 4 gange. Årsagen er formentlig en ændret mekanisk belastning som følge af sammenfaldet. Dette understreger, hvor vigtigt det er at undgå de første vertebrale sammenfald, og hvorfor alle patienter med vertebrale sammenfald bør sættes i korrekt behandling.

Sammenhæng mellem alder og brudtype?

Der ses ofte en bestemt sammenhæng mellem alder og brudtype.

• Fra 50 års alderen ses underarmsbruddet. Da det ofte er det først brud der opstår, kalder mange dette brud for et "advarselsbrud". Ved DXA-skanning af personer med underarmsbrud vil ca. halvdelen have osteoporose med T-score
• Fra begyndelsen af 60 års alderen ser man sammenfald i columna, og andelen der får denne brudtype stiger eksponentielt med alderen.
• Det samme er tilfældet for hoftebruddet, der dog først ses fra slutningen af 70 års alderen. Indenfor de seneste år er brud på overarm, ankel, ribben og halebenet også blevet medregnet til klassiske osteoporotiske brud.

Knoglebrud, livskvalitet og morbiditet

Hoftebruddet bliver ofte regnet for det mest alvorlige brud. Grunden til dette er uden tvivl den store dødelighed på op til 20% i året efter bruddet, samt at hoftebrudspatienters behov for hjælp stiger markant. Faktisk er det kun op mod 1/3 af disse patienter, der vender tilbage til eget hjem og klarer sig selv efter en hoftenær fraktur.

Disse ca. 10.000 patienter per år med hoftebrud har ofte mange andre sygdomme, som i kombination med en høj alder medfører en kort livshorisont.

Gennem de seneste år er det blevet klart, at sammenfald i columna medfører betydelig morbiditet og forringet livskvalitet. Disse patienter lever ofte i mange år med nedsat funktionsniveau og smerter. Et sammenfald i columna giver også en øget dødelighed, og her er det specielt mænd, der ser ud til at have den største overdødelighed. Fordi rygsammenfald oftes indtræder allerede i 60-års alderen, opleves det af patienten som en mere indgribende og invaliderende tilstand end hoftebrud.