Følelsesmæssig og praktisk støtte

Følelsesmæssig støtte

Mennesker med osteoporose, kan afhængigt af fx personlighed og sygdomsforløbet, have meget forskellige behov for følelsesmæssig støtte. Det er ikke kun knogleskørhedspatienter med smerter og brud, der kan have brug for støtte. Nogle mennesker med knogleskørhed, men uden knoglebrud, kan fx være meget bekymrede for, om de bliver syge senere hen.

Tal om problemerne

Nogle har ikke brug for at tale om situationen. Måske fordi de umiddelbart har overskud til at håndtere den, eller fordi sygdommen ikke belaster deres dagligdag nævneværdigt.

Andre kan have brug for at fortælle om, hvordan de har det. Særligt i starten, hvor de skal sætte sig ind i en masse ting om sygdommen. Eller senere i forløbet, hvor det kan være svært at bevare et positivt livssyn, hvis det bliver sværere at bruge kroppen pga. smerter og knoglebrud.

Når fysikken forandres og livet i mere eller mindre grad ændres, skal man lære at håndtere sociale, fysiske og psykiske belastninger på en ny måde. Alt dette kan påvirke psyken negativt. Nogle kan gå hen og blive frustrerede og nedtrykte over situationen.

Det kan hjælpe vedkommende at få talt om tingene. Foreslå fx, at I går nogle ture sammen. En gåtur skaber gode rammer for at snakke om løst og fast, og samtidig får I motion og frisk luft.

Når I har mødtes, kan du afslutte med at nævne, at du snart kommer eller ringer igen. Det viser interesse og omsorg.

Depression

Hvis du fornemmer, at sygdommen påvirker vedkommende så meget, at han/hun har en egentlig depression, kan det være, at du skal forsøge at skubbe et behandlingsforløb i gang, fx med psykologsamtaler og/eller antidepressive midler.

Her er nogle typiske tegn på depression:

• Nedtrykthed

• Manglende lyst til eller glæde ved almindelige aktiviteter

• Manglende energi og kræfter

• Manglende selvværd

• Skyldfølelse og selvkritik

• Vrede og irritation uden grund

• Koncentrations- eller tankebesvær

• Øget træthed – eller søvnproblemer

• Ændret appetit eller vægt

Det kan være, at din pårørende har svært ved selv at se sin psykiske tilstand som behandlingskrævende. De situationer er svære, men prøv at blive enige om i hvert fald ét lægebesøg. Gå med til lægen og støt så langt du mener, det er nødvendigt.

Praktisk støtte

Praktisk støtte kan være lige så vigtig som følelsesmæssig støtte. Det er dog forskelligt fra patient til patient, hvor meget knogleskørheden påvirker det daglige liv. Derfor kan det være vanskeligt for familie og venner at finde balancen mellem på den ene side at hjælpe og støtte og på den anden side give plads til, at vedkommende klarer mest muligt selv.

Tal om behov og muligheder

Tag en snak med vedkommende om, hvordan du vil hjælpe - hvis sygdommen altså er så svær, at der er behov for praktisk hjælp.

Nogle osteoporosepatienter kan have svært ved fx at bukke sig ned, ligesom de hurtigt kan blive trætte i ryggen ved fysisk arbejde. Ved knogleskørhed mister knoglerne desuden deres styrke - og selv et mindre fald, vrid af kroppen eller et løft kan medføre et knoglebrud eller få ryghvirvler til at falde sammen.

Det kan betyde, at der er brug for hjælp til at klare det huslige arbejde, fx rengøring, indkøb, madlavning og tøjvask.

Støt op om livsstilsændringer

Støt op omkring livsstilsændringer, fx i form af nye motions- og kostvaner.

Motion er vigtig for osteoporosepatienter, bl.a. fordi det forebygger knoglebrud og lindrer smerter. Tilbyd at være motionspartner, hvis du har mulighed for det. Sammen kan I finde nogle motionsformer, i synes er sjove og motiverende, samtidig med at motionen gavner patienten mest muligt. Læs mere om Motion

Hvad nye kostvaner angår, er det generelt vigtigt, at osteoporosepatienter spiser sundt og varieret ved at følge Knoglevenlige opskrifter