Binyrebarkhormon og andre sygdomme

Patient viden: Behandling med binyrebarkhormon samt visse sygdomme og tilstande kan øge risikoen for knogleskørhed. Snak med din læge om hvorvidt du skal undersøges for knogleskørhed.   

Binyrebarkhormon

Er du i behandling med binyrebarkhormon i tabletform (prednisolon) i en dosis på mere end 5 mg/dag i mere end 3 mdr., fordobles din risiko for at udvikle knogleskørhed. Det er derfor hensigtsmæssigt at få foretaget en knogleskanning. Knoglekanningen bør udføres hurtigst muligt, da knoglebivirkningerne indtræder hurtigt, når behandlingen starter. Det er desuden vigtigt at føre en knoglesund livsstil.

Om binyrebarkhormon

Binyrebarkhormon (også kaldet steroid, glucocorticoid eller prednisolon) er et hormon, som alle mennesker producerer i binyrerne. Hormonet er vigtig for immunforsvaret, muskler og knogler og for kroppens omsætning af næringsstoffer (sukker, fedt og protein). I normale mængder er hormonet ikke skadeligt for knoglerne.

Binyrebarkhormon som medicin

Binyrebarkhormon indgår i en række medicinske præparater – tabletter, cremer/salver og sprays, som bruges mod fx leddegigt, tarmsygdomme, astma eller rygerlunger. Patienter, der har gennemgået en organtransplantation, bliver også behandlet med prednisolon.

Binyrebarkhormon anvendes i lave doser eller som lokalbehandling ved en række sygdomme. Binyrebarkhormoncremer bruges fx mod psoriasis og inhalationsspray med binyrebarkhormon bruges mod pollenallergi, astma og rygerlunger. Lokalbehandling med steroidcreme eller inhalationer øger ikke risikoen for knogleskørhed i nævneværdigt omfang.

Hvordan påvirker binyrebarkhormon knoglerne?

Behandling med binyrebarkhormon i høje doser øger risikoen for knogleskørhed.

Binyrebarkhormon nedsætter især de knogledannende cellers (osteoblasternes) funktion, øger nedbrydningen af knoglevævet og nedsætter samtidig optagelsen af calcium og D-vitamin fra tarmen. Mængden af kønshormon, som ellers er med til at beskytte knoglerne, nedsættes også. Alt sammen betyder, at knoglemassen nedsættes.

2-4 ud af 10 patienter, der gennem en længere periode behandles med prednisolon, oplever at få knoglebrud som følge af det knogletab, som behandlingen har medført.

Sygdommer forbundet med knogleskørhed

Der findes en lang række sygdomme og tilstande, som er forbundet med risiko for knogleskørhed. Blandt de hyppigste er:

  • D-vitamin-mangel (osteomalaci)

  • Mænd med mangel på mandligt kønshormon (testosteron)

  • Nedsat funktion af hypofysen

  • Anorexi (nervøs spisevægring)

  • Forhøjet kalk-stofskifte (Primær hyperparathyreoidisme)

  • Forhøjet stofskifte

  • Leddegigt (reumatoid artritis)

  • Organtransplantation (hjerte, lunge, nyre, lever, knoglemarv)

  • Dårlig optagelse af føden fra tarmen (fx cøliaki)

  • Svær, kronisk tarmbetændelse (Crohn’s sygdom)

  • Ubehandlet gluten-allergi

  • Overproduktion af binyrebarkhormon (Cushing’s syndrom) på grund af en svulst i hypofyse eller binyrer

  • Medfødt svage knogler (en arvelig knoglesygdom kaldet Osteogenesis imperfekta)


Har du en af ovennævnte sygdomme, kan du evt. snakke med lægen om, hvorvidt du skal undersøges for knogleskørhed.

En række sygdomme er forbundet med knogleskørhed

Binyrebarkhormon øger risikoen for knogleskørhed

Læses lige nu

amgen
gsk
novartis
Sponsorer på Osteoporosedoktor.dk støtter uafhængig viden

Mest læste