Risiko for knogleskørhed
Patient viden: Risikoen for knogleskørhed bliver større med stigende alder. Både livsstil samt ikke-påvirkelige faktorer har indflydelse på risikoen for at udvikle sygdommen.
Alle kan blive ramt af knogleskørhed – men nogle er mere udsatte end andre. Jo flere risikofaktorer du har, jo større er sandsynligheden for, at du udvikler sygdommen.
Nogle risikofaktorer kan du selv kan påvirke, fx mangel på motion eller calciumfattig kost (livsstil). Andre risikofaktorer kan du ikke ændre fx dine arvelige forudsætninger, køn, alder og tidlig overgangsalder (ikke påvirkelige faktorer).
Det første tegn på osteoporose
Har du fået et knoglebrud efter et ”uskyldigt” fald, tabt legemshøjde eller er blevet rundrygget, kan det være et tegn på, at du har osteoporose.
Brudene opstår typisk på
- Underarmen (herunder også håndleddet)
- Hoften (lårbenet/lårbenshalsen)
- På ryghvirvlerne (kaldes også rygsammenfald).
Har du oplevet et sådan brud, kan der være grund til, at du kontakter din læge. Læs om hvordan lægen stiller diagnosen.
Livsstil
Livsstil udgøres af det man kan kalder "påvirkelige faktorer". Det betyder, at du har mulighed for at forebygge eller bremse udviklingen af knogleskørhed, hvis du gør en aktiv indsats for at ændre på en eller flere af flere faktorer:
Legemsvægt
Sørg for at holde din legemsvægt inden for normalområdet. Se hvordan du beregner dit BMI på Dagenssundhed.dk. Når du er normalvægtig, bliver dine knogler påvirket i længderetningen med en tilpas belastning, som fremmer opbygningen af knoglevæv.
Undervægt (fx som følge af anoreksi eller ekstrem sportsudøvelse) kan hos kvinder bl.a. påvirke udskillelsen af kønshormoner (østrogen) og dermed føre til udvikling af osteoporose.
Hvis man er normalvægtig skal man ikke øge sin vægt for at forebygge knogleskørhed - det vil have andre, negative eefekter på helbredet.
Fysisk aktivitet/immobilisation
Fysisk udfoldelse såsom gåture, dans, stavgang, havearbejde eller sportsudøvelse kan påvirke dine knogler positivt, men effekten af motion på muskler og balance er måske endnu vigtigere.
Hvis man er sengeliggende i flere måneder eller fx lammet i den ene side efter en blodprop, kan man udvikle osteoporose i de knogler, som ikke belastes. Også derfor er genoptræning meget vigtig. Læs mere om motion
Indtag af calcium og D-vitamin
Du har brug for ca. 1000 mg (kalk) og 20-25 µg D-vitamin om dagen. Se de specifikke anbefalinger for D-vitamin.
Calcium (kalk)
Kalk er vigtigt for knoglerne. Får man ikke kalk nok gennem kosten, kan det føre til tab af knoglemasse. Desuden falder kroppens evne til at optage calcium med alderen, og tilstrækkelig indhold af dette i kosten samt kalk og D-vitamin-tilskud er derfor særlig vigtig for ældre. Læs mere om calcium.
D-vitamin
D-vitamin øger optagelsen af calcium fra tarmen og sikrer, at calcium transporteres ind i knoglevævet. D-vitamin er desuden gavnligt for muskelstyrken samt muskelkoordineringen. Nyere forskning tyder på, at D-vitamin måske også nedsætter risikoen for visse kræftsygdomme, for hjerte-kar-sygdom, infektioner, gigt og sukkesyge.
Den vigtigste kilde til D-vitamin er sollys. I Danmark er der i vinterhalvåret (oktober-marts) desværre ikke tilstrækkelig kraft i solens stråler til, at der dannes D-vitamin i huden.
Særligt i vintermånederne er det derfor vigtigt at huske på indtag af D-vitamin enten via kosten eller via et vitamintilskud.
Læs mere tilskud af D-vitamin.
Rygning
Tobak indeholder skadelige stoffer, der skader de knogleopbyggende celler (osteoblasterne). Desuden kommer kvinder, som ryger, tidligere i overgangsalderen, hvorved østrogenproduktionen falder og risikoen for osteoporose øges.
Læs mere og får hjælp til at stoppe med at ryge.
Stort alkoholforbrug
Alkohol påvirker de knogleopbyggende celler (osteoblaster) i negativ retning. Du bør derfor ikke drikke mere end hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Kvinder: 14 genstande pr. uge.
Mænd: 21 genstande pr. uge.
Da alkohol indeholder meget energi, vil et for stort alkoholindtag ofte dække kroppens behov for energi. Hvis du indtager meget alkohol, kan det derfor let føre til, at du spiser for lidt og for usundt. Så får din ikke tilført nok kalk og D-vitamin, og dine knogler vil begynde at afkalke.
Indtagelse af alkohol øger endvidere risikoen for at du falder og dermed risikoen for knoglebrud.
Kaffe, te og cola
Store mængder (mere end 1 liter pr. dag) kaffe eller te øger udskillelsen af calcium fra dine knogler. Tager man tilskud af kalk, er skaden dog meget begrænset.
Cola indeholder fosfat, som afkalker knoglerne. Visse undersøgelser har vist, at kvinder, som indtager mere end fire colaer pr. uge mister knoglemasse. Det samme synes ikke at være tilfældet for mænd.
Læs om forebyggelse af knogleskørhed.
Læs om hvordan lægen stiller diagnosen.
Samtale med din læge
Hvis du selv vurderer, at du er i risiko for at udvikle knogleskørhed, kan det være en god idé, at du kontakter din læge og får en snak om knogleskørhed.
Når lægen skal vurdere, om du er i risiko for at få osteoporose, vil han/hun tale med dig for at finde ud af, om en eller flere faktorer sætter dig i risiko for at udvikle knogleskørhed. Hvis lægen vurderer, at du kan have knogleskørhed, kan han/hun henvise dig til en knogleskanning, hvor kalkindholdet i dine knogler bliver målt.
Henvisning til knogleskanning
Du vil typisk blive henvist til en knogleskanning, hvis du:
-
Har haft et lavenergibrud
-
Er gået tidligt i overgangsalder (dvs. før 45-års alderen)
-
Er gået i overgangsalder og har en mor med osteoporose
-
Har haft anorexi, forhøjet kalkstofskifte eller leddegigt.
-
Er i behandling med prednisolon i en dosis over 5 mg./dag gennem længere tid (mere end 3 mdr.).
Henvisning til knogleskanning
Du kan bede om at blive henvist til en knogleskanning, hvis du fx
- Har haft knoglebrud efter ”uskyldige” fald
- Er gået tidligt i overgangsalderen (før 45-års alderen)
- Har en mor, far eller søskende med osteoporose
- Har haft anorexi, forhøjet kalkstofskifte eller leddegigt.
- Er i behandling med binyrebarkhormon (prednisolon) i en dosis over 5 mg/dag.




