Spørgsmål og svar

Er jeg I risiko for at få knogleskørhed?

Din risiko for at få osteoporose afhænger af en række faktorer. Kvinder, ældre og rygere har større risiko. Det samme gælder, hvis du har haft et knoglebrud efter 50-års alderen efter et mindre fald eller lignende, eller hvis dine forældre eller søskende har osteoporose. Læs mere om risikofaktorer for osteoporose.

Hvordan får jeg stillet diagnosen?

Diagnosen ”osteoporose” stilles ved hjælp af en knogleskanning. Undersøgelsen er uden ubehag, varer 5-10 minutter per billede og kan udføres mange steder i landet. Læs mere om knogleskanning.

Kan osteoporose helbredes?

Osteoporose kan godt helbredes. En række behandlinger kan forbygge knogletabet effektivt og nye behandlinger kan normalisere knoglemængden. På den måde kan man sige, at osteoporose kan helbredes. Du kan læse mere om effekten af de forskellige behandlinger i oversigten over medicinsk behandling.

Hvilken behandling findes der?

Der findes to principielt forskellige typer af behandling for osteoporose. De mest anvendte behandlinger er såkaldt ”anti-resorptive”, dvs. de forhindrer yderligere knogletab, styrker knoglerne, men de genopbygger ikke knoglemængden ret meget. Behandlingerne er dog yderst effektive og nedsætter typisk forekomsten af brud med 50%. Det andet behandlingsprincip er såkaldt ”anabol” behandling. Dette er medicin, som genopbygger knoglevævet. Disse behandlinger er i øjeblikket meget dyre, har været i brug relativt kort tid og forbeholdes derfor patienter med svær osteoporose. Læs mere om medicinsk behandling.

Hvad koster behandlingen?

De fleste patienter med knogleskørhed kan få enkelttilskud til behandlingen, når lægen søger om dette ved Lægemiddelstyrelsen.

For patienten er prisen for en typisk antiresorptiv behanding (efter tilskud) ca. 1000 kr./år og ca. 6000 kr./år for anabol behandling.

Hjælper fysioterapi?

Læs mere om fysioterapi

Hvilke motionsformer er bedst til osteoporosepatienter?

Selv om den direkte virkning af let motion på knoglevævet er vanskelig at vise i videnskabelige undersøgelser, anbefaler man vægtbærende motion som forebyggelse og til patienter med osteoporose. Og der er faktisk mange gode grunde til at dyrke motion, fx nedsættes risikoen for at falde eller at komme til skade ved et fald, hvis man er i god fysisk form. Ligeledes styrker man musklerne, og stærke muskler kan være vigtige for at undgå smerter i ryggen efter sammenfald.

Fuldstændig immobilisation, som man ser ved lang tids fuldstændig sengeleje eller vægtløshed, som opleves af astronauter, medfører hurtigt tab af knoglevævet. Det samme fænomen ser man hos patienter, der bliver lammede efter en trafikulykke eller blodprop i hjernen. Samtidig ved man også, at elitesports-udøvere har kraftigere knogler end ikke-sportsfolk. Det er især vægtbærende gymnastik, som øger knoglemængden mens f.eks. svømning ikke har nogen effekt.

Læs mere om motion og livsstil i relation til osteoporose.

Hvad kan jeg selv gøre for at bedre min tilstand?

Du kan først og fremmest leve ”knoglesundt”. Det vil sige, undgå overdreven indtagelse af alkohol, undgå tobaksrygning, spise fornuftigt og sørge for at få tilstrækkeligt kalk og D-vitamin og indrette dit hjem, så der er mindre risiko for at falde i fx løse tæpper. Du kan også vælge at blive inden døre, når det er glat om vinteren eller vente med at gå udenfor, indtil veje og fortove er ryddede for sne.

Hvis du har osteoporose er ovenstående råd vigtige, men medicinsk behandling vil ofte have endnu større betydning. Læs mere om ”knoglesund levevis”.

Skal jeg altid spise kalk?

De fleste patienter, som behandles medicinsk for osteoporose, får også calcium-tilskud. Det er en vigtig del af behandlingen. I enkelte tilfælde (fx under behandling med PTH) kan calciumindtagelsen blive for stor. Dette holder lægen øje med ved hjælp af blodprøver. Læs mere om behandling med PTH

Er kalk i tabletter bedre en den kalk, jeg får i kosten?

Kalk – eller rettere calcium – er det samme, uanset om man får det via kosten eller som tilskud. Især ældre kan imidlertid have svært ved fx at drikke tilstrækkeligt mælk. Derfor bliver tilskud ofte en praktisk løsning på problemet. Læs her om dit calcium-behov.

Hvorfor er D-vitamin vigtigt?

D-vitamin fremmer optagelsen af calcium fra tarmen. Hvis man har D-vitamin-mangel, optager man for lidt calcium fra tarmen, og knoglerne afkalkes og bliver bløde. Hos børn viser det sig som ”engelsk syge”. Hos voksne kaldes sygdommen osteomalaci og medfører knoglebrud. Mange ældre har en let grad af D-vitamin-mangel samtidigt med osteoporose. Endvidere er ekstra calcium nødvendig ved behandlingen af osteoporose. Derfor vil man i de fleste tilfælde supplere den medicinske behandling med calcium og D-vitamin-tilskud. Læs mere om D-vitamin.

Hvor tit skal jeg knogleskannes?

Skanningen gentages oftest med 2-5 års mellemrum. De lange pauser mellem skanningerne skyldes, at ændringerne i knoglevævets mineralindhold, som ses ved behandling, indtræffer langsomt og gradvist. Desuden er der en vis måle-usikkerhed ved skanningen. Hyppigere skanninger har derfor sjældent betydning. Enkelte patientgrupper, f.eks. patienter, som behandles med prednisolon (binyrebarkhormon), skannes dog hyppigere (typisk en gang om året).

Hvor kan jeg blive scannet?

Du kan blive skannet både på offentlige sygehuse og private klinikker. Der eksisterer desværre ikke en opdateret liste over samtlige skanningssteder i Danmark – men snak med din læge, som vil fortælle dig om mulighederne i nærheden af dig. Læs mere om knogleskanning.

Hvordan søger jeg tilskud?

Du kan ikke selv søge om tilskud til medicin mod knogleskørhed – det er din læges opgave. Han udfylder en blanket, sender kopi af din skanning og evt. din røntgenundersøgelse, til Lægemiddelstyrelsen. Hvis man opfylder en række præcise kriterier, tildeler Lægemiddelstyrelsen tilskuddet. Sagsbehandlingen tager 2-12 uger, men bevillingen er effektiv fra ansøgningsdatoen. Hvis tilskuddet bevilliges, så får patienten brev fra Lægemiddelstyrelsen. Hvis tilskuddet ikke bevilliges, får lægen besked.

For de fleste behandlinger dækker tilskuddet 50% af prisen på medicinen. Ved behandling med parathyreoideahormon og teriparatide er kriterierne snævrere, men tilskuddet større (ca. 90% af prisen). Se Lægemiddelsstyrelsens regler for tilskud.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg får smerter?

Knogleskørhed i sig selv giver ikke anledning til smerter. Derimod kan brud, som skyldes osteoporose, medføre både akutte og kroniske smerter. Smerter i ryggen kan skyldes sammenfald, som også er et brud. Smerter andre steder i kroppen skyldes imidlertid ofte andre sygdomme f.eks. slidgigt i hofte eller knæ. Hvis du oplever kraftige smerter i ryggen, som du ikke kender fra tidligere, kan der være grund til at tale med din læge og måske få foretaget en røntgenundersøgelse Læs om smertebehandling.

Er der kalk i det vand jeg drikker?

Der er kalk eller calcium i det meste drikkevand i Danmark, men mængden er alt for lille til, at det har nogen praktisk betydning i forbindelse med forebyggelse eller behandling af osteoporose. Læs om andre gode kilder til kalk.