Spørgsmål og svar

Hvordan aflæses resultatet af DXA-skanning?

Kun T-score anvendes. En værdi for gennemsnittet i lumbalcolumna, total hip eller femoral neck mindre end – 2,5 er diagnostisk for osteoporose. T-score mellem –1 og –2,5 angiver osteopeni og bruges hos patienter i corticosteroid behandling ved ansøgning til Lægemiddelstyrelsen om tilskud til medicin. Læs mere om tolkning af T-score

Hvor foretager man DXA-skanninger?

DXA-skanning måler knoglemineralindholdet og kan nu foretages overalt i landet. Som rutine måles over hofteregionen og lumbal columna.

Hvem skal DXA-skannes?

• Patienter med risikofaktorer, hvor man ønsker at stille diagnosen osteoporose.

• Patienter, der sættes i behandling, hvor man ønsker at følge mineralindholdet.

• Patienter planlagt til eller i behandling med corticosteroider. Læs mere om risikofaktorer

Hvor stort skal calciumindtaget være hos gravide?

Et calciumindtag på 900 mg er tilstrækkeligt. Større indtag er uden betydning. Det skyldes, at calciumreguleringen primært er hormonelt reguleret under graviditet. Læs mere om gravide og ammende

Hvilke blodprøver bør jeg tage i forbindelse med undersøgelse for osteoporose?

Når diagnosen osteoporose er stillet, bør man screene for sekundære årsager. Vigtigst er at udelukke malignitet (SR, evt. M-komponent), vitamin D-mangel (25-OH-D), hyperthyreose (TSH), primær hyperparathyroidisme (calcium og PTH) og hypogonadisme (østradiol/testosteron). Læs mere i afsnittet om biokemiske indikatorer.

Hvilke sygdomme kan forveksles med osteoporose?

Mange patienter henvises til osteoporoseundersøgelse pga. lændesmerter. Osteoporose giver ikke i sig selv smerte, men smerter opstår efter sammenfald/fraktur. Hyppigste differentialdiagnose er spondylose (evt. røntgenundersøgelse). Ved konstateret lavt mineralindhold bør du udrede for sekundære årsager. Læs om sekundære årsager.

Hvordan vælger jeg behandling til patienten med osteoporose?

Behandling vælges ud fra sygdommens sværhedsgrad.

1. Osteopeni (-2.5 < T-score < -1.0): Livsstilskorrektion samt sikring af sufficient indtagelse af kalk og D-vitamin.

2. Osteoporose (T-score < -2.5): Antiresorptiv behandling bør overvejes, specielt hvis der foreligger risikofaktorer.

3. Svær osteoporose (T-score < -3.0 + rygsammenfald): PTH-behandling (Teriparatid eller 1-84-PTH) bør overvejes.

Læs mere i oversigten over medicinsk behandling.

Hvordan takles bivirkninger ved Bisphosphonat-behandling?

Ved peroral behandling er dyspepsi det hyppigste problem. Hvis dette er et problem, kan man skifte til Strontiumranelat eller SERM. Der kan også forsøges i.v. Bisfosfonat (Ibandronat eller Zoledronat). Det nytter sjældent at skifte til andet peroralt bisfosfonat. Læs mere om præparatskift i afsnittet om 2 års kontrol.

Hvordan tackles bivirkninger ved PTH-behandling?

Hyppigste problemer er kvalme, svimmelhed eller knoglesmerter. Ofte forbigående, det er sjældent nødvendigt at seponere behandlingen. Hvis der optræder hypercalcæmi, kan man ofte afhjælpe det ved at reducere calcium og D-vitamin indtaget, eller ved at halvere dosis til injektion hver anden dag.

Hvordan tackles bivirkninger ved Strontiumranelat-behandling?

Hyppigste problem er gastrointestinale gener, ofte diare. Kan være forbigående. Hvis ikke, må man overveje skift til anden antiresorptiv behandling.

Hvor længe skal behandlingen vare?

Antiresorptiv behandling skal gives i mindst 5 år, oftest længere. PTH behandling gives i 18-24 måneder og følges op af antiresorptiv behandling. Læs mere i den medicinske behandlingsoversigt.

Kan behandlinger kombineres?

Generelt nej. For antiresorptiv behandling gælder det, at der kun er begrænset effekt af at kombinere flere præparater. For PTH-behandling er det uhensigtsmæssigt at kombinere med antiresorptive midler, da antiresorptiv behandling reducerer effekten af PTH.