Patient viden: Knogleskørhed opdages oftest først, når der opstår et lavenergibrud. Lavenergibrud kan forekomme både i ryggen, hoften og i knogler såsom underarm, håndled, ribben og bækken.

Title tag: 
lavenergibrud og knogleskørhed | sammenfald i ryggen | hoftebrud | colles fraktur | smiths fraktur
Image: 
Knoglebrud

Lavenergibrud

Et lavenergibrud i en knogle kan være tegn på knogleskørhed.

Lavenergibrud er knoglebrud, som opstår som følge af små belasninger, som normalt ikke vil få knogler til at brække, fx. det at tage fra med hånden i forbindelse med et fald.

Et lavenergibrud kan opstå i alle knogler, men hvis du har lavenergibrud på hoften (lårbenshalsen) eller lavenergibrud på en ryghvirvel, vil det ofte skyldes osteoporose.

Brud på ryggen

Brud på ryggen, sammenfald i ryggen eller rygsammenfald er udtryk for én og samme ting - nemlig at en eller flere ryghvirvler er blevet trykket sammen. Hvis du har knogleskørhed kan sådanne brud opstå selv ved små belastninger, fx ved en foroverbøjning eller i forbindelse med løft af en genstand.

Hvordan bliver et brud på ryggen opdaget?

Et brud eller sammenfald i ryggen kan blive opdaget ved, at lægen eller patienten selv lægger mærke til et af følgende symptomer:

  • Patienten har haft voldsomme rygsmerter
  • Patienten er blevet lavere
  • Patienten er blevet mere krumrygget
  • Patientens mave er begyndt at bule ud, fordi rygkrumningen presser de indre organer sammen nederst i maven.

Hvis dette er tilfældet kan lægen henvise til røntgenundersøgelse eller knogleskanning.

Af og til finder man sammenfaldne ryghvirvler ved en tilfældig røntgenundersøgelse af ryggen hos en patient, der ikke har haft større gener eller smerter. Det kan ske, hvis ryghvirvlen er sunket langsomt sammen over længere tid.

Hvornår er der tale om et egentligt brud?

Lægen kan ud fra røntgenbilleder måle, hvor meget ryghvirvlerne er faldet sammen. En hvirvel skal være reduceret med mindst 20 %, for at det tyder på sammenfald.

Smerter ved rygsammenfald Det er kun de færreste tilfælde af rygsammenfald, der kræver vedvarende smertestillende behandling. Men for nogle patienter kan smerterne i forbindelse med et rygsammenfald være meget stærke og vare i flere måneder. Smerterne kan betyde, at patienten må indlægges for at få smertestillende behandling og aflastning af ryggen ved fysioterapeutisk træning. Desuden skal patienten lære at vende og dreje sig korrekt.

Hvis der opstår mere end ét rygbrud, kan det være invaliderende for patienten, som i mange tilfælde må kæmpe med kroniske smerter.

Læs mere om smerter.

Hoftebrud

Et brud på hoften kan være tegn på knogleskørhed. Bruddet opstår som regel ved, at man falder og lander direkte på hoften. Ofte er det ældre mennesker over 75 år, der får denne type brud.

Hvordan bliver hoftebrud behandlet?

Får du hoftebrud (mere præcist på lårbenshalsen), kommer du som regel direkte på hospitalet/skadestuen. De fleste patienter med hoftebrud må behandles kirurgisk, idet man enten sætter knoglen sammen med skruer eller indsætter en hofteprotese.

Brud på andre knogler

Lavenergibrud kan opstå i mange af kroppens knogler, men senere års undersøgelser har vist, at særligt de fire nedenstående brud er forbundet med knogleskørhed, ud over de nævnte brud på ryg og hofte:

  • Underarm eller håndled (Colles' eller Smiths' fraktur) eller håndled
  • Overarm
  • Ribben
  • Bækken

Har du haft et lavenergibrud på en af disse knogler, bør du overveje at henvende dig til din læge, så du kan blive undersøgt for knogleskørhed.

Rygsammenfald (sammenfaldne hvirvel)

Røntgenbillede af hoftebrud

Røntgen af underarmsbrud

Legacy ids: 
396
269
405
404